Update VM i Tjekkiet

Så er VM i Tjekkiet slut og det blev afsluttet med maner - da vi tog guldmedalje i Hold Kumite Master mænd - med Dennis, Lars (Holbæk), Lasse (Århus), Mads (Allerød) og Jesper Madsen (Holstebro) som coach.

Sejre over nationer som England og Tjekkiet bragte Danmark i finalen hvor Ukraine blev besejret ved dommerflag efter uafgjort i både ordinære kampe og omkamp med 1 kæmper. 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🥇🥇🥇

Et meget intenst VM er nu afsluttet og har givet inspiration til både Talentcentre og landsholdskæmpere.

Foran ligger nu EM i Holland i 2020.

Jesper Madsen

Update fra VM i karate i Tjekkiet.

Lørdag har været en meget varm affære i den store hal hvor VM afholdes.

Der har været en masse seniorer på gulvet og det blev til 2 sølv og 2 bronze for Danmark. Tilykke med det 🇩🇰🇩🇰

Der har været en masse gode og spændende kampe men også en del tvivlsomme scoringer, hvor mange er gået i japansk favør.

Danmark er repræsenteret med 4 dommere som alle gør det rigtig godt.

Nu kan vi se frem til sidste dagen hvor alle holdkategorier afvikles.

Jesper Madsen

Så er førstedagen i VM i Tjekkiet ved at løbe ud.

Medaljehøst - 4 guld, 3 sølv og 5 bronze til DK

Per Kristoffersen fra Holstebro tog en flot bronzemedalje hjem i kumite 50-55 år 🇩🇰💪mens Jesper Madsen måtte se sig slået af vinderen i sin kategori i kumite 45-49 år.

En lang dag som lugter af mere metal de næste par dage🇩🇰🥇

Jesper Madsen

Update fra SKIF VM i Tjekkiet.

Imorgen starter VM for alvor. Vi har nu trænet og finpudset 2 x 1,5 t hver dag de seneste par dage. De unge kategorier starter i morgen formiddag og Masters kommer på om eftermiddagen. Her deltager Per Kristoffersen i 50-55 år mens Jesper Madsen deltager i 45-49 år.

Der bliver tryk på i morgen med mange coach fordelt på 8 kamparealer og en dansk delegation på over 120 personer til at skabe stemning 🇩🇰🇩🇰🎺

Jeg vil forsøge at lægge en Update hver aften om dagens forløb.

Jesper Madsen